Firestjernede Radisson Hotel
Det firestjernede Radisson Hotel på Papirfabrikken, Silkeborg, blev indviet i 2002. Hotellet har til huse i en af de restaurerede industribygninger i den forhenværende Silkeborg Papirfabrik, der blev grundlagt af Michael Drewsen i 1846, og som i dag ejes af søsterselskabet K/S Papirfabrikken
I dag er området omkring hotellet blevet til et samlingspunkt for lokale silkeborgensere og turister, hvor kulturelle oplevelser blandes med natur og attraktive erhvervs- og beboelsesområder.
Fra hotellet er der udsigt til Gudenåen og skoven, hvilket giver hotellets gæster en unik oplevelse.
Hotellet ligger mindre end 10 minutters gang fra byens gågade. Alle hotellets 100 værelser er udstyret med moderne faciliteter, og hotellets business classværelser er designet i en klassisk og moderne stil, der stemmer overens med hotellets øvrige design.
Hotellets egen Restaurant, Michael D., tilbyder et stort udvalg af menuer til enhver smag. I sommer-halvåret er der udendørs servering på promenaden langs Gudenåen, hvilket er med til at understrege den unikke oplevelse.
